Innovativ Software Engineer – Full Stack & Beyond

Invokers Title Divider

Kreativ Software Engineer søges

Vi er Danmarks stærkeste hold når det kommer til at udtænke og levere spændende projekter i krydsfeltet mellem ERP-, web- og mobility-teknologi og digital forretningsudvikling til nogle af Danmarks mest spændende kunder.

Vi søger en bredt funderet Software Engineer, med en passion for at levere unikke løsninger til vores kunder, med udgangspunkt i at gøre komplicerede forretningssystemer simple, brugervenlige og på niveau med det bedste fra den forbrugerorienterede verden. Vi arbejder med SAP som forretningsmæssigt fundament i mange af vores løsninger, men spænder teknologisk over en bred palette af kompetencer.

Du vil derfor blive del at et kundeteam, der hver især er specialister i hvert af deres fag, for at kunne leverer en samlet løsning til vores kunder. Med en Solution Provider i spidsen vil der være meget faglig sparing i hverdagen.

Vi søger en udviklings- og teknologi-spydspids indenfor alsidig applikationsudvikling. Et bredt teknologisk fundament indenfor datalogi og systemudvikling er et selvfølgeligt fundament du har bygget videre på, og derigennem opnået stærke kompetencer indenfor flere (men selvfølgelig ikke nødvendigvis alle) af følgende:

Udvikling med klassiske programmeringssprog:

Udvikling og vedligehold af server-side applikationer, API’er og services i Java og C# skal gerne være en naturlig og indarbejdet del af din uddannelse og “dannelse” som udvikler og software-craftsman.

Udvikling med moderne, hybride sprog:

Swift, Scala, Typescript…..Vi elsker moderne programmeringssprog. Asynkronitet, parallelisme, funktionsorientering og immutability. Vi vil bygge løsninger som er robuste, højtydende og skalerbare. Vi ønsker en medarbejder, som passer naturligt ind i den nuværende flok af kreative, profesionelle og dygtige konsulenter og udviklere.

Front-end udvikling, med moderne frameworks:

Udviklingen indenfor front-end (JS, HTML, CSS) frameworks går rasende stærkt, ligesom kundernes forventninger til de digitale løsningers effektivitet og brugeroplevelse. Angular 2, React.js og lignende frameworks vil ofte udgøre brugergrænsefladen i vores løsninger.

Derudover vil vi sætte pris på god forståelse for moderne tooling og driftsplatforme: Cloudplatforme, Containerization, Git, Atlassian og meget andet,

Vi ønsker en medarbejder som har en sund interesse for nye teknologier samt en veludviklet sans for hvornår disse bør – og ikke bør – tages i brug til størst mulig forretningsmæssig værdi for vores kunder. Det er derfor vigtigt at du evner at tilegne dig ny teknologi, metodik og værktøj meget hurtigt, og har det fornødne overblik over softwareudviklingsbranchen til at kunne rådgive kunden, sparre med kolleger og udvikle fantastiske løsninger med den forhåndenværende teknologi.

Derudover forventer vi, at du behersker engelsk på forretningsniveau og mindst et skandinavisk sprog, i både tale og skrift. Erfaring med agile udviklingsmetoder (fx Scrum), vil være en fordel.

Om dig

Som person er du serviceminded, pligtopfyldende, kvalitets- og detaljeorienteret. Du er åben og ærlig og holder hovedet koldt – også i pressede situationer. Du trives i et arbejde, hvor du har mulighed for at være proaktiv, og du får tingene til at ske. Du arbejder struktureret og sørger for at dokumentere og dele viden. Du evner både at arbejde selvstændigt og som en del af et team.

Skriftlig ansøgning sendes til job@invokers.dk.

Kort om invokers:

Vi sætter brugeren i centrum, når vi med erfaring, ekspertise og forretningsforståelse udvikler simple og højtydende applikationer med en ensartet brugergrænseflade og tæt integration med SAP. Vi har en medfødt begejstring for teknologi, strategi og processer – og en ambition om at skabe den optimale sammenhængskraft mellem forretningen, IT og slutbrugeren. Vi har gennem de sidste 10 år skabt forretningsværdi gennem User Experience.

Vi glæder os til at høre fra dig!